[Swpat] Argumenter FOR at softwarepatenter er lovlige i DK og Europa

Jesper Lund itpol at jesperlund.com
Ons Okt 9 18:28:20 CEST 2013


Den 09-10-2013 17:14, Ole Tange skrev:

> Det er det lille ord 'alene', der tillægges meget stor betydning:
> Fortolkningen er, at hvis noget _alene_ er software, så kan det ikke
> patenteres, men hvis det er kombineret med noget teknisk, så kan det
> godt, for så er det ikke _alene_ software, og i øvrigt også et
> teknologisk område.
>
> Den fortolkning er nu i praksis blevet til, at kombinerer man software
> med en computer, så er det ikke alene software, men en kombination med
> noget teknisk. Det er derfor vi ser eksemplerne på:
> http://ole.tange.dk/swpat

I den danske patenthåndbog del C kapitel IV, afsnit 2.3.6 "Programmer 
til computere" står der bl.a. følgende
http://www.wipo.int/wipolex/en/text.jsp?file_id=199931

=======
På den anden side, har et computersystem, der er behørigt programmeret 
til anvendelse inden for et bestemt område, selv hvis det område f.eks. 
er forretning og økonomi, karakter af et konkret apparat i betydningen 
af en fysisk enhed eller produkt, og er således en opfindelse som 
defineret i PL § 1, stk. 1 (se EPO T 931/95, OJ 10/2001, 441).
=======

Programmer til computere (alene) kan ikke patenteres, men hvis det er et 
computersystem som er behørigt programmeret til et konkret område, så er 
der pludselig tale om et konkret apparat som er en opfindelse.

Hvor er forskellen?????

Afsnit 2.3.6 er ren copy-paste fra EPOs tekster om Computer-Implemented 
Inventions.

Hvis patentlovgivningen om software skal forstås på den måde, har vi for 
alle praktiske formål softwarepatenter.

Tilbage er så kun spørgsmålet om hvor triviel en softwareopfindelse må 
være før den kan patenteres, men det er ikke noget godt værn mod 
softwarepatenter.

Mvh Jesper


More information about the Swpat mailing list