[Swpat] Manuskript til de to film
Sarah Grøn
sg at rabotnik.coop
Tir Apr 15 13:55:10 CEST 2014
Kære jer,
Efter vores møde i går har jeg gennemarbejdet de to manuskripter. Input og rettelser til facts, sprog og andre mindre ting er meget velkomne. De overordnede linjer (emner, relevante patenter, forløb ect.) har vi dog fastlagt på de to møder, der er blevet holdt. Deadline er onsdag 16. april kl. 11.30 (i morgen).
Jeg beklager den korte frist, men vi har travlt med filmene for, at de kan blive færdige til slutningen af april.
Film – Initiativet mod Softwarepatenter
Film 1
Hanne
38 år
Pænt alt for damerne hjem
Er radikal og eu-tilhænger
1. 25. maj skal Danmark stemme om et nyt europæisk patentsystem. Et ja kan betyde patenter på software. Det vil ramme os alle - ikke kun IT-firmaer og programmører.
2. Tag for eksempel Hanne. Hanne er fylder snart 38 og mangler en ny kjole til sin fødselsdag. Hun går ind på en fransk webshop, som hun får anbefalet af sin veninde. Og her begynder hendes problemer [Hanne på café med en veninde]
3. Hanne og hendes veninde finder hurtigt en kjole, som Hanne gerne vil have. Da hun prøver at klikke på køb, forsvinder knappen [Hanne med sin smartphone sammen med veninden]
4. Første softwarepatent: Webshops på mobiltelefoner
5. Hanne finder i stedet for kjolen på sin bærbare computer. Inden hun betaler, vil hun også lige finde et par sko. Hun forsøger at lægge kjolen i indkøbskurven, men det kan hun ikke, for indkøbskurven er også patenteret.
6. Andet softwarepatent: Indkøbskurven
7. Derfor må Hanne købe varerne en ad gangen og starter med kjolen. Hun finder sit dankort frem, men det kan hun ikke bruge.
8. Tredje softwarepatent: Betaling med kreditkort
9. Et ja 25. maj kan betyde, at webshops bliver tvunget til at betale patenter for helt almindelige funktioner. Det vil blive enden på webshops, der ikke har råd til de mange forskellige patenter.
Eksemplerne er ikke fri fantasi. Det er europæiske patenter, der er godkendt i dag, men som heldigvis ikke gælder i Danmark.
10. Stemmer vi ja 25. maj, bliver vi underlagt den europæiske patentdomstol. Det vil betyde, at der kommer softwarepatenter på basale funktioner på internettet. Stem nej 25. maj.
11. Bliv klogere på softwarepatenter. Besøg xxx [Et link til en side, hvor man kan se numrene på patenterne ect.]
Film 2
Kvinde
Katrine
26 år
1. 25. maj skal Danmark stemme om et nyt europæisk patentsystem. Et ja kan betyde patenter på software. Det vil ramme os alle - ikke kun IT-firmaer og programmører. Tag for eksempel Katrine.
2. Katrine er skolesekretær og skal skrive et vigtigt dokument for sin chef. Det skal være færdigt inden hun går hjem, men hun mangler et par småting.
[Uret går].
3. Først skal Katrine kopiere et diagram ind fra en rapport. Hun åbner rapporten og højreklikker på diagrammet for at vælge “kopier”. Men når hun højreklikker sker der ikke noget. Hun er i stedet nødt til at finde menupunktet “Rediger” og trykke på “kopier” i menuen.
4. Første softwarepatent: Pop-up vinduer, fx ved højreklik, i skriveprogrammer som Word.
5. I dokumentet skal Katrine stave til undervisningsdifferentiering. Hun er usikker på, hvordan man staver det, så hun håber at den automatiske stavekontrol vil markere fejl med en rød linie under. Det gør den ikke.
6. Andet softwarepatent: Løbende stavekontrol
7. For at tjekke om der er stavefejl finder hun i stedet stavekontrollen frem via menuen. Men selvom hun har stavet undervisningsdifferentiering forkert, så bliver fejlen ikke fundet.
8. Tredje softwarepatent: Stavekontrol på sammensatte ord.
9. Et ja 25. maj kan betyde, at helt almindelige funktioner som stavekontrol og pop-up vinduer bliver patenteret. Hvis det sker, står firmaer og programmører over for to muligheder: Fjern alle patenterede funktioner eller betal for patenterne og send regningen videre til forbrugerne.
Eksemplerne er ikke fri fantasi. Det er europæiske patenter, der er godkendt i dag, men som heldigvis ikke gælder i Danmark.
10. Stemmer vi ja 25. maj, bliver vi underlagt den europæiske patentdomstol. Det vil betyde, at der kommer softwarepatenter på basale funktioner på internettet. Stem nej 25. maj.
11. Bliv klogere på softwarepatenter. Besøg xxx [Et link til en side, hvor man kan se numrene på patenterne ect.]
Med venlig hilsen,
Sarah Grøn
Kommunikation & Projektledelse
Tlf. +45 50 56 01 57
sg at rabotnik.coop
-------------- næste del --------------
Et HTML-vedhæftelse blev fjernet...
URL: http://lister.prosa.dk/pipermail/swpat/attachments/20140415/ca768868/attachment.html
More information about the Swpat
mailing list