[Swpat] udkast til artikel omkring software patenter

Jesper Lund itpol at jesperlund.com
Tir Okt 8 16:36:50 CEST 2013


Jesper Lund wrote:

> Jeg vil foreslå at dem, som har meldt sig til at skrive, redigerer videre
> på denne etherpad. Ellers går der kage i revisionerne
> https://pad.bitbureauet.dk/tFIrD27aL4

Jeg har lavet nogle rettelser (jesperl i pad'en). Ingen af dem har ændret
grundlæggende på Thomas' struktur, selvom der nu er mest cyan-farvet
tekst.

Et par begrundelser for nogle af rettelserne.

Jeg synes det er en dårlig ide at skrive at vi hverken er for eller imod
patentdomstolen. På nuværende tidspunkt er en modstand mod patentdomstolen
reelt den eneste mulige modstand mod EPO softwarepatenter i Danmark.
Omvendt skal et brev til IT-branchen ikke være afvisende overfor folk med
anden mening.. I stedet har jeg skrevet at "vi kan se fordelene, men at vi
er nødt til at pointere ulemperne med swpat som er overset i debatten blah
blah".

Det sidste omkring touch skærme på smartphones blev (synes jeg) lidt for
indforstået, men pointen omkring at grænsen for swpat er flydende er god.
I stedet har jeg skrevet lidt om væres klassiske kæphest med ophavsret som
den passende beskyttelse af software.

Der er et par ting som skal "harmoniseres" i en gennemskrivning. Skal vi
skrive softwarebranchen eller IT-branchen? IT-branchen omfatter også
hardware som kan patenteres.

Sidst men absolut ikke mindst skal vi finde ud af om "vi" er PROSA eller
Foreningen mod Softwarepatenter?

Der er givetvis brug for flere rettelser, men det vil jeg overlade til
andre.... :-)

Mvh
Jesper Lund
IT-Pol





More information about the Swpat mailing list