[Swpat] Indkaldelse til møde
Jesper Lund
itpol at jesperlund.com
Man Sep 30 12:33:16 CEST 2013
Den 30-09-2013 11:43, Mikkel Nonboe skrev:
> Jeg foreslog i fredags at vi gik over til PLAN B. Altså vores gamle
> delmål om at få en folketingsudtalelse imod swp’er (herunder swp som
> følge af mekanisk integration).
Hvis Danmark ratificerer, vil en sådan feel-good udtalelse reelt være
indholdsløs. EPO er ligeglade når de udsteder softwarepatenter, og det
bliver ikke en af retskilderne for patentdomstolen, som i øvrigt skal
afsige kendelser der gælder i næsten hele EU (de lande som har
ratificeret). Og domstole skal principielt være uafhængige af det
politiske system.
Hvis EU vil vedtage et direktiv/forordning som eksplicit forbyder swpat
er det en anden sag. Det var faktisk på bordet som ændringsforslag til
forordningen om enhedspatentet, men det blev nedstemt (eller kom aldrig
til afstemning). På det punkt er jeg heller ikke optimist.
Jeg synes hellere at vi skal sætte alle kræfter ind på at fortælle gud
og hver mand
1) Hvorfor swpat er skidt for stort set alle (undtagen advokater og
store softwarevirksomheder)
2) Hvorfor patentdomstolen kan/vil føre til at swpat kan håndhæves i Danmark
3) Hvorfor de økonomiske fordele ved enhedspatentet og patentdomstolen
er vildt overdrevne
Mvh Jesper
P.S. Jeg deltager i Aflyttet næste søndag (optages fredag), hvor emnet
vil være swpat.
More information about the Swpat
mailing list