[Swpat] VIGTIG: Ny kurs mod softwarepatenter
Jesper Lund
itpol at jesperlund.com
Fre Sep 27 16:26:32 CEST 2013
Den 27-09-2013 15:58, Thomas Kølle skrev:
> Der må jo tages hensyn til at der i forvejen er en lov imod
> softwarepatenter i Danmark.
Det kan diskuteres.
Den danske patentlov har reelt samme formulering som EPK (Den Europæiske
Patentkonvention) og den nationale patentlovgivning i de øvrige EU
lande: du kan ikke udtage patenter på "software alene" eller "software
som sådan", men hvad det præcist betyder skal afgøres af domstolene.
P.t. danske domstole for så vidt angår patenters gyldighed i Danmark,
men i fremtiden kan det blive den europæiske patentdomstol.
Hvis vi deltager i patentdomstolen, hjælper det ikke noget at
Folketinget vedtager lovgivning eller resolutioner mod softwarepatenter.
Resolutionen i det tyske parlament før sommeren er fuldstændig
indholdsløs når samme tyske parlament ratificerer aftalen om
patentdomstolen.
Spørgsmålet er også Danmark reelt kan lovgive om softwarepatenter alene,
eller om EU har (ene)retten til at lovgive om patenter? Under alle
omstændigheder skal EU og dansk lovgivning om patenter respektere EPK.
Mvh
Jesper Lund
IT-Pol
More information about the Swpat
mailing list