SV: [Swpat] Udkast til pressemeddelelse om folkeafstemning om europæisk patentdomstol

Camilla Gregersen CGE at prosa.dk
Tir Jul 16 15:40:05 CEST 2013


Jep! Vedhæftet igen (uden kommentarer fra i dag) + sat ind som råtekst herunder.

God aften til jer - jeg er på igen i morgen tidlig.

VH C
----------------------------------

Hejsa

Jeg kan ikke se jeg har fået udkast til PM.

Kan I sende den igen til mig? (Camilla?)

Hilsen
Keld

-----------------------------


Minister forsøger matchfixing ved folkeafstemning
Erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF) planlægger at holde folkeafstemning om en europæisk patentdomstol til foråret - uden andre samtidige afstemninger. På den måde vil der med sikkerhed blive en lav stemmeprocent, hvilket automatisk betyder, at regeringen får et ja til en oprettelse af en europæisk patentdomstol, sådan som de ønsker.
Der skal være 30 % af samtlige stemmeberettigede, der stemmer nej, for at vi undgår at komme med i den europæiske patentdomstol.
Næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen, udtaler: 
-	Regeringen har hele tiden søgt at forhindre en folkeafstemning. Nu da det ikke kan lykkes dem at presse DF og Enhedslisten til at afgive suverænitet uden en folkeafstemning, vil ministeren lægge folkeafstemningen på en dag, hvor der ikke skal stemmes om andre ting, som trækker folk af huse. På den måde sikrer de sig lav stemmeprocent for at få det ja, de hele tiden har ønsket. Det er hamrende udemokratisk og uanstændigt. 
-	Regeringen har to andre helt oplagte muligheder for at lægge en folkeafstemning om suverænitetsafgivelse til en patentdomstol i EU, nemlig kommunalvalget til november og ikke mindst det helt oplagte, nemlig Europaparlamentsvalget til maj 2014. Så ville regeringen samtidig spare de skattekroner, som en folkeafstemning koster. Men nej, ræsonnementet er tilsyneladende: "hellere bruge 100 millioner kroner på at lave en ekstra folkeafstemning, så de sikrer sig et ja via lav stemmedeltagelse, end at risikere, at borgerne stemmer nej". 
-	Jeg undrer mig over, hvad der er erhvervsministerens begrundelse for, at folkeafstemningen slet ikke kan nås til november, men på den anden side slet, slet ikke kan vente til maj. Det ville være fint, hvis hun ville forklare det. 
-	Vi vil håbe og arbejde for, at regeringen tager fejl med hensyn til, om de kan "fixe" afstemningen, og at den danske tilslutning til patentdomstolen falder ved afstemningen, uanset hvornår den kommer til at ligge. 

Hvad handler folkeafstemningen om?

Det kan være svært for mange at forholde sig til en europæisk patentdomstol, og derfor vil de fleste nok ikke prioritere at stemme, hvis de ikke alligevel står i lokalet. Men sagen er faktisk ganske vigtig, siger Hanne Lykke Jespersen:

-	Hvis der kommer en europæisk patentdomstol, kan vi risikere et væld af softwarepatenter, og det vil bremse vækst og udvikling i Danmark. Så den europæiske patentdomstol er relevant for borgerne, selv om det kan lyde fjernt. Softwarepatenter favoriserer de store virksomheder, der har de nødvendige ressourcer til at forfølge et patent, og softwarepatenter gør det sværere at etablere innovative små og mellemstore virksomheder.  Det er netop små og mellemstore it-firmaer, vi har i Danmark, og dem burde ministeren støtte i stedet for at støtte de store koncerner.
-	Vi kan se, at såvel på it-området som på andre områder er det næsten alle store virksomheder, som skærer ned, mens de små og mellemstore virksomheder er i vækst. Det er helt essentielt for Danmark, at vi ikke spænder ben for dem.
-	Det er blevet fremhævet, at med en EU patentmyndighed, skal en dansk virksomhed kun søge om patent et sted. Det er rigtigt, men det vil samtidig gøre det meget lettere for lande i og uden for EU at søge patent i Europa. 
-	Den europæiske patentmyndighed, som findes i dag, har udstedt xxx softwarepatenter. I dag er de ikke gyldige i Danmark. Hvis vi siger ja til patentdomstolen, vil vi miste muligheden for med vores egen lovgivning at sikre, at det fortsat er sådan.


Hanne Lykke Jespersen er næstformand i PROSA og kan træffes på tlf. 28 88 12 47

-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, blevet fjernet...
Navn       : =?iso-8859-1?Q?Pressemedd_Minister_forsøger_matchfixing_ved_folkeafstem?	=?iso-8859-1?Q?ning.doc?Type       : application/msword
Størrelse  : 35840 bytes
Beskrivelse: =?iso-8859-1?Q?Pressemedd_Minister_forsøger_matchfixing_ved_folkeafstem?	=?iso-8859-1?Q?ning.doc?URL        : http://lister.prosa.dk/pipermail/swpat/attachments/20130716/5c58a821/iso-8859-1QPressemedd_Minister_forsF8ger_matchfixing_ved_folkeafstemiso-8859-1Qning-0001.dot


More information about the Swpat mailing list