[Kbh-tillid] Nyt fra Faglig Tillid
jan.mathisen at 3f.dk
jan.mathisen at 3f.dk
Tir Apr 28 20:17:40 CEST 2015
Brug mail-listen
Kender du andre tillidsvalgte eller faglig aktive, der burde være på mailinglisten? Så kan de komme det ved at sende en mail til jan.mathisen at 3f.dk<mailto:jan.mathisen at 3f.dk> (gerne som Cc ved videre sendelse)
Omkring 3400 tillidsvalgte modtager denne mail, og den udsendes ca. hver anden måned og omhandler fælles aktiviteter i Hovedstadens fagbevægelse. Også du kan bruge dette netværk.
Vi har modtaget:
Om 4. maj - 70 året for befrielsen
Kære fagforening
Kom med jeres fagforeningsfane til fakkeltoget 4. maj i København for at markere, at det er 70 år siden at Danmark blev befriet fra den tyske besættelse.
Mød op klokken 18 på Rådhuspladsen.
Send gerne denne opfordring ud til jeres klubber, afdelinger, medlemmer, netværk.
Det er vigtigt at markere denne festdag for at slå fast, at modstanden mod krig, racisme og fremmedhad fortsætter. At vi stadig vil forsvare solidariteten, respekten og tolerancen.
Det hele starter som sagt på Rådhuspladsen i København klokken 18, hvor Annisette (Savage Rose) synger.
Du kan høre den unge Yonathan Ungermann Goldsthein fra Jøder mod Folkemord tale.
Så går vi sammen gennem byen med tændte fakler og hornorkester, efter at have hørt frihedsbudskabet som det lød dengang for 70 år siden.
Afgang er 20.40 fra Rådhuspladsen ad Vesterbrogade, Gasværksvej, Istedgade ned mod Enghaveparken, hvor advokat Bjørn Elmquist taler.
Sammen mod fascisme. Mod diskrimination, racisme og krig.
Med venlig hilsen
4. Maj Initiativet v. Adrian Frank (40444160)
(4. Maj Initiativet består af SF Vesterbro, Enhedslisten Vesterbro, Kommunistisk Parti, Demos og KPiD.)
Se mere om 4. Maj Initiativet
http://4maj.dk/
Fagligt møde
Fagligt møde om folketingsvalg og social dumping
Møde i København for alle aktive faglige interesserede.
Indbydelse til fagligt møde lørdag den 9. maj klokken 11.00 hos 3F København, Peter Ipsens Allé 27, København NV.
Mødet er åbent for alle aktive faglige interesserede. Der vil være rejseudligning på mødet.
Af hensyn til indkøb til frokost bedes alle tilmelde sig til Soren.Becher at 3f.dk<mailto:Soren.Becher at 3f.dk>
Dagsorden er som følger:
11.00 - Velkomst
11.10 - Valget og fagbevægelsens udfordringer.
Indledning ved Claus Westergreen fra 3F BJMF: Erfaringer fra 3F Skævt-kampagnen og fagbevægelsens udfordringer ved valget 2015.
Indledning ved Jan Mathisen fra 3F København: Hvorfor stemmer så mange medlemmer af LO-fagbevægelsen borgerligt?
12.30 - Frokost
13.00 - Social dumping og ræset imod bunden
Indledning ved Henrik Bay-Clausen fra 3F Kastrup: Eksemplet luftfartsbranchen og fremtiden for "den danske model".
Indledning ved Hanne Lykke Jespersen fra Prosa: Social dumping og ræset imod bunden i globalt perspektiv.
14.45 - Afslutning
Mødet er arrangeret af Kommunistisk Parti.
-------------- næste del --------------
Et HTML-vedhæftelse blev fjernet...
URL: http://lister.kbh-tillid.dk/pipermail/kbh-tillid/attachments/20150428/63fd39a8/attachment.html
More information about the Kbh-tillid
mailing list