[PROSA-fyn] PROSA i Odense: Netværk vedr. "Ledelse"! Var det noget?

Carsten Larsen cla at prosa.dk
Fre Mar 21 13:20:06 CET 2014


Opstart af netværk i Odense: It Projektledelse og It Ledelse

PiO vil gerne starte netværk op omkring It Projektledelse og/eller It Ledelse.



Da vi ikke ved om der er grundlag for at have et eller to netværk kørende, og da emnerne ligger meget tæt (vil påstå at en it-leder bør kende meget til Projektledelse og it-projektleder bør kende meget til Ledelse) vil vi gerne invitere interesserede til et opstartsmøde, hvor vi kan vende de ideer og forventninger hver især har, og så vurdere og etablere de Netværk som giver mest værdi og kan samle folk...



PiO har fundet en facilitator, nemlig Frank Jensen, der før har været aktiv i PiO. Frank har arbejdet meget indenfor området og vil gerne være med til at trække læsset og få noget op og stå her i Odense.



Netværket er for dig, der gerne vil videre med Projektledelse/Ledelse indenfor It. Så vil du gerne

-      Videreudvikle dig som Projektleder/Leder

-      Have sparring omkring ny teori og hvordan den kan omsætte til praksis

-      Blive inspireret af hvordan andre gør tingene - og dele din egen viden ud til andre

så kunne dette Netværk måske være noget for dig!



HVORFOR

Formålet er at have et fora, hvor vi kan få ny viden og udvikle os. Det kan være nye metoder, værktøjer, trends eller konkrete eksempler på hvordan andre kører projekter, arbejder med strategier/politiker og hvilke succeser de har.

Det er også stedet, hvor det er muligt at få sparring på problemstillinger i ens hverdag og give dine bedste tips & tricks videre.



Udover Projektledelse vil der også kunne være andre relaterede emner, som vil kunne være interessante for en projektleder at kende til (og her kommer der så lidt generel it ledelse ind i billedet), det kunne være ITIL, Forandringsledelse, EA m.m.

Fokus vil dog mest være på Projektlederens rolle og værktøjskasse. Fokus vil blive defineret når netværket bliver dannet, så det er vigtigt at møde op eller give sine input til Frank inden mødet.



HVEM

Alle der arbejder eller har interesse i It Projektledelse/Ledelse. Der er ingen krav om erfaring eller aktivt virke, men det forventes at alle "byder ind" med input og viden.

Det kan være at du sidder alene i en virksomhed indenfor området, har en personlig interesse der rækker ud over hvad virksomheden gerne vil eller er studerende der interessere sig specielt meget for området (Det skal dog nævnes at der IKKE bliver tale om et uddannelsesforløb el. lign. - vi behandler kun de emner som vi er mest interesseret i).



HVORDAN

Vi er i opstartsfasen så der er god mulighed for at påvirke hvad og hvordan, men det tænkes at der f.eks. kunne være en aften pr kvartal hvor der laves oplæg indenfor 1-2 temaer. Temaerne fastlægges løbende et par møder frem så der er mulighed for at arbejde med aktuelle emner, og en stor del af præsentationerne vil være fra netværkets egne medlemmer der kan fortælle om de temaer de syntes er mest spændende og hvor man har lidt viden man gerne vil give videre.



Første tema (for at starte processen) vil være et foredrag om Forandringsledelse som afholdes 3. april, jf. https://www.prosa.dk/kalender/hele-kalenderen/?tx_moccrmintegration_courses[course]=103&tx_moccrmintegration_courses[action]=show&tx_moccrmintegration_courses[controller]=Course&cHash=a1e41f0e12a7b6be40f1fb974c2ea6a5<https://www.prosa.dk/kalender/hele-kalenderen/?tx_moccrmintegration_courses%5bcourse%5d=103&tx_moccrmintegration_courses%5baction%5d=show&tx_moccrmintegration_courses%5bcontroller%5d=Course&cHash=a1e41f0e12a7b6be40f1fb974c2ea6a5>!



Herefter vil vi holde et opstartsmøde for alle interesserede:

Mandag, den 28. april kl. 19:00-21:00 i PROSA's Odense-lokaler, Overgade 54.

PROSA byder på en lille forfriskning.

Tilmelding til cla at prosa.dk<mailto:cla at prosa.dk> senest 24/4.



Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte Frank - frank at ravne.net<mailto:frank at ravne.net>.
-------------- næste del --------------
Et HTML-vedhæftelse blev fjernet...
URL: http://lister.prosa.dk/pipermail/fyn/attachments/20140321/d8d04bb0/attachment.html


More information about the Fyn mailing list